Medarbejder til Forsikringsservice
Euro Accident
Medarbejder til Forsikringsservice

i krydsfeltet mellem sundhed og forsikring
fuldtid eller deltid

 

Euro Accident er den del af en større Svensk Livsforsikringskoncern. Virksomheden er inde i en spændende udvikling og en flot fremgang i Danmark og har derfor brug for flere dygtige medarbejdere med lyst til at arbejde i en virksomhed præget af omsorg, handlekraft og nytænkning, og som deler virksomhedens vision om en tryg og sund verden.

Til kontoret i København søger vi nu erfarne og fagligt dygtige medarbejdere til at håndtere administrationen af livs- og forsikringsprodukter i forbindelse med tegning, ændringer, opsigelser, forespørgsler mv.

Stillingen

Euro Accident har en filosofi om, at en kombination af gode forsikringer og sunde medarbejdere skaber fremgangsrige virksomheder. Konceptet hedder Holdbare Medarbejdere og er nyt i Danmark, mens det i Sverige er en veletableret succes gennem mange år. Det er dette koncept, du bliver en del af.

Dine primære ansvarsområder bliver at stå for al administration af Euro Accidents produkter ved tegning, ændring, opsigelser, forespørgsler mv. En del af dit arbejde bliver også at udvikle og opdatere processer og arbejdsgange, vedligeholde breve og blanketter, besvare skriftlige og telefoniske forespørgsler fra kunder og samarbejdspartnere, sikre at vi altid overholder gældende lovgivning og være en proaktiv medspiller i det løbende udviklings- og vedligeholdelsesarbejde.

Du skal bidrage til at sikre en konstant høj kvalitet i Euro Accidents service og administration, internt såvel som eksternt. Og du skal være med til at vedligeholde det smidige samarbejde mellem virksomhedens afdelinger og kontorer.

Da en stor del af arbejdet er kommunikation, er det vigtigt, at du taler og skriver enten dansk eller svensk og er god til at formulere dig.

Stillingen er i udgangspunktet på fuld tid, men såfremt deltid vil passe bedre til dig, er det også en mulighed. 

Din baggrund – Erfaring med liv, pension og forsikringsadministration

Du har allerede erfaring inden for liv, pension og forsikringsadministration.

Parallelt med at du arbejder hos Euro Accident i København, skal du være indstillet på at tage den danske forsikringsuddannelse (niveau 3 og 4) på forsikringsakademiet. Undervisningsforløbene består både af online forløb samt undervisningsdage på akademiets adresse i Rungsted nord for København.

Du er en engageret og humørfyldt holdspiller. Venlig og hjælpsom, effektiv og fleksibel, selvstændig og løsningsorienteret. Du er et troværdigt menneske, der tør tage ansvar og vise initiativ.

Du deler Euro Accidents værdier

Euro Accident har en kultur og et fællesskab, som medarbejderne er stolte af, og som er præget af vores værdier - omtanke, handlekraft og nytænkning. For at passe ind i kulturen må du dele disse værdier og lige som resten af organisationen brænde for visionen om en tryg og sund verden. Euro Accident går op i sundhed både hos kunderne og hos deres medarbejder.

Du tilbydes

Euro Accident er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i kontorets daglige arbejde i tæt parløb med et voksende team af gode kolleger. Din stemme vil blive hørt, dine resultater vil blive set, og du får lov til på egen hånd at præge både retning og tempo.

Du får gode muligheder for både fagligt og menneskeligt at udvikle dig, og hele kontoret er i samme båd hele vejen – både når det er sjovt, og når det er alvor.

Arbejdstiden for en fuldtidsansat er 37 timer om ugen inklusiv frokost. Der er også mulighed for deltidsansættelse, og der vil være mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse inkl. hjemmearbejdsdage. Kontoret ligger i Ørestad, tæt ved metro og tog.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Bonde, KAR+CO, tlf. +45 4027 5900 eller Christian Strøyberg tlf. +45 8177 1095.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Se her: https://karplusco.com/jobopslag/job-143932/ 

Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.  

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.

 

Forsikringer plus sundhed skaber holdbare medarbejdere

Med visionen om at skabe en tryg og sund verden gennem holdbare medarbejdere tilbyder Euro Accident forsikringer plus sundhed gennem mæglere og partnere.

Euro Accident er en virksomhed i stærk vækst med mere end 1,5 mia. SEK i præmieindtægter og mere end 260 medarbejdere fordelt på kontorer i Oslo, Växjö, Stockholm, Malmø, Gøteborg, Örnsköldsvik og København. På københavnerkontoret er der pt. 23 medarbejdere.

Copenhagen
b5a3a5ac (anges alltid vid ansökan)
2021-10-04